28.01.2023
Vi starter med billeder fra Bent’s hold, for det er sjældent, der tages billeder af deres arbejder. De fortæller deres eget sprog, selvom holdet udtaler: “Vi har jo ikke tid til at tage billeder – for vi arbejder jo”……
Tak til Åse som kom forbi i tirsdags med en “lille en til halsen”, og hendes berømte kanelkage, som blev spist på nul komma fem!
Fredags øllet blev nydt af de fremmødte, og der var kun et par der ikke kunne komme.
I fik en opdatering af de 3 møder, som blev afholdt i ugens løb. Jakob Keller fra Reeholm & Bredahl har nu undersøgt om der mangler noget i den godkendelse vi fik af Kommunen for bygning af perronen.
Erik Bo Andersen gav os nogle meget vigtige informationer om Klima Broen, og om tilslutningsafgifter.
Museum ØstJylland, Remissen og andre foreningen herunder Scandia Ekspressens Venner indgår i et samarbejde. Herom mere senere, men det tegner meget lovende.
22.01.2023
Foreningen Scandia Ekspressens Venner er under opretning hos vores advokat med vedtægter, og alt det der skal til efter de forskellige love m.m.
Der indkaldes til en stiftende generalforsamling i 1. kvartal 2023, hvor der skal vælges en formand, kasser og nogle bestyrelsesmedlemmer.
Hovedformålet med foreningen er at:
“ Scandia Ekspressen til stedse vil medvirke til at fremme Randers og hele Kronjylland, som et aktivt kultur-, erhvervs- og turistområde. Derudover skal Randers profileres som byen hvor ungdommen uddanner sig i alle håndværksfag, under mottoet: “Det mine øjne kan se – kan mine hænder lave”!
Foreningen indgår i et kommende samarbejde med Østjyllands Museum, “Remissen”, Tradium og Scandia Museet.
Mere herom senere.
Jeg har aftalt 5 møder for næste uge, og gennemført 2 møder i denne uge på caféen, med vores tekniske tegner, vores leverandør af de 2 køkkener og toiletter. Det tegner alt sammen positivt.
På mandag kl. 08.00 kommer MICK BYG Aps. som skal bygge perronen. Vi vælger sikkert fliser som belægning, og der skal I IKKE belastes med at lægge disse tunge fliser. Det må ungdommen og brolægger færdigheder stå for.
Billederne for NOGET AF ugens arbejder hænger sammen, og de taler deres eget sprog.
På tirsdag kl. 09.00 får vi besøg af Søren Sørensen, tidl. produktionsdirektør på Scandia og Karsten Skjødt – Jacobsen, entreprenør. Vi skal besvare nogle spørgsmål ift. fremtiden.
14.01.2023
Det blev en rigtig god start på renoveringen af togene i det nye år.
Vi tog godt i mod vores nye “træmand fra Norge” Gisle, der allerede tog fat i de første opgaver, med et smil på læben. Som I kan se har den norske rene bjergluft gjort ham til en rigtig mand…
Vi har ikke brugt meget tid på interne møder, men derimod er vi rigtig gode til at diskutere de enkelte opgaver, inden der tages fat. Ingen tvivl om, at det har været en af nøglerne til vi er nået så langt, med så få fejl ved udførelsen.
Vores nye leverandør XL BYG, Brejnholdt, kom som aftalt med vores lister til selskabstoget. Listerne skal først bejses i den samme farve, maghony, som det andet tog også har.
Jeg faldt lige over dette link på FB, hvor Bjarne igen har lagt gode billeder op af vores tog i DSB’s tjeneste. Håber I kan åbne linket.
Et af vores tog er afbildet, kan du finde det?
Administrator · 3 t. ·
Selvom banen mellem Køge og Roskilde ligger i nærheden af København var der noget provincielt over at køre med disse tog. En togfører der kontrollerede rejsehjemmel fra nye rejsende præcis som man gjorde da togene blev introducerede.
Velkommen hos Gardin Lis
Vores Sanne kommer mandag den 30.01. kl. 08.30 og monterer gardiner i 4041 og 4241.
7.01.2023
GODT NYTÅR TIL ALLE!
Vi starter på mandag den 09.01.2023 igen, og mon ikke vi alle har haft nogle dejlige julefridage i familiens tegn, og i venners festlige lag i nytårsaften………. ? Det hører vi mere om i starten af næste uge.
Der serveres morgenmad begge dage!!!
Nedenfor i Word dokumentet har vi det allervigtigste værktøj, nemlig vores arbejdsliste over de kommende aktiviteter i 1. halvår 2023. Alene 4 møder med forskellige personer/firmaer på caféen i den kommende uge.
Som I kan se handler det ikke blot om at gøre 4269 og 4069 færdige, og finpudse det andet tog sæt.
Læs det venligst igennem, og stil spørgsmål, som bliver besvaret i næste uge. Måske har vi glemt nogle opgaver, så tilføjer vi dem bare.
God læselyst. Læs her:
I ferien fik vi også lavet denne præsentation, som var ønsket af Randers Investeringsfond. Den kan også bruges fremadrettet til de kommende fondsansøgninger.
Jeg faldt lige over et sjovt billede på FaceBook, som er taget af Bjarne Knud Abel.
“I myldretiderne kørte enkelte MR-tog sammenkoblet så toget bestod af to togsæt mellem Roskilde og Næstved”.
31.12.2022
Dette sidste uge brev for året 2022, skal narturligvis handle om at sende vores frivillige medarbejdere, deres familie, vores investorer, vores mange sponsorer, Sporbyen Scandia, vores mange venner den allerbedste nytårshilsen, som er muligt at give.
I bestemmer selv, hvad den skal omfatte; måske jeres sundhed, jeres succes/lykke, jeres humør, jeres engagement eller???
Næste uge brev omhandler de mange forskellige aktiviteter, som vi skal have fokus på i 1. halvår 2023.
Rigtig godt nytår!
Hvis andre kan bygge en sådan vogn – så kan vi også……..
https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?mode=thread…
En sjov lille bog………
Måske varer julen lige til påske, vi syntes lige at I skal læse det fine julebrev vi fik fra Sporbyen, for vi kender jeres store interesse for denne nye bydel, så hermed:
Kære Peter og Jørn.
SporbyenScandia er allerede en ny, inspirerende bydel i hjertet af Randers.
Bydelen er en åben invitation til Alle interesserede parter om at træde ind i et levende miljø, hvor smukke bevaringsvarige bygninger, moderne arkitektur og anderledes miljøer netop udgør fællesnævneren for udviklingen af hele arealet. Det gamle jernbanespor bliver ”levende” igen og vil skabe en naturlig forbindelse igennem bydelen, hvor nyt og gammelt mødes omkring Kulturtorvet.
Resultatet er et levende kulturcentrum med rustikke industricontainer-boliger fra ContainerLiving, et verdensmålshus med fokus på bæredygtighed, iværksætteri, et nyt Padel-center, ombygning af togvogne til Scandiaekspressen og andre aktiviteter som i fællesskab danner mangfoldighed og unikke oplevelser.
FREMTIDERN i SporbyenScandia rummer således fantastiske oplevelsestilbud og funktioner så alle kan have et ærinde her – bopæl eller ej.
Mange beboere er flyttet ind i Toghavegården og R & S feltet. I 2021 har der været ”tryk på kedlerne” med nye bebyggelser og vi kan snart byde velkommen til nye boliger i Parkkvarteret, Enghusene, almene boliger til Domea, R & S feltet samt nyt parkeringshus.
I 2022 opstarter der endnu flere projekter og vi ser frem til at udvikle disse projekter med alle involverede parter.
Vi håber, at du og din familie vil få en Glædelig Jul samt et lykkebringende Nytår.
De bedste jule- og nytårshilsener fra Teamet bag Sporbyen Scandia.
22.12.2022
Bjarne Knud Abel · ·
Næsten 1800 studerende forsøgte at booke billet på Anthon Berg og Arrivas ”Generøse Juletog”, da parterne gik i luften med nyheden om den anderledes Hjem til jul transport i julen 2013
Togturen var en del af Anthon Berg-brandets prisbelønnede kampagne-koncept ”You can never be too generous”, og historien om juletoget har været populær: over 40 medier omtalte eventen, booking-app’en på Facebook blev delt over 2000 gange – og dermed havde kampagnen nået op mod 360.000 Facebook-brugere.
Så det var en veltilfreds Jesper Møller, topchef for Toms, og Thomas Eybye Øster, topchef for Arriva Danmark, der fløjtede toget af sted fra København H.
Køreplan for Den Generøse Julerejse den 20. december:
Stop på julerejsen:
Rute 1: Esbjerg-Kbh. og retur
Afgang fra Esbjerg, den 20. december, klokken 10:56:
Esbjerg – Bramming – Vejen – Kolding – Middelfart – Odense – Nyborg – Korsør – Slagelse – Roskilde – København H
Rute 2: Aalborg-Kbh. og retur
Afgang fra Aalborg, den 20. december, klokken 08:48:
Aalborg – Hobro – Randers – Langå – Aarhus – Skanderborg – Horsens – Vejle – Fredericia – Middelfart – Odense – Nyborg – Korsør – Slagelse – Roskilde – København H
Rute 3 og 4 fra København:
Afgang fra København, den 20. december, klokken 16:20:
København H – Roskilde – Slagelse – Korsør – Nyborg – Odense – Middelfart (her deler toget sig). Det ene kører til Esbjerg med stop ved stationerne Kolding – Vejen – Bramming. Det andet kører til Aalborg med stop ved stationerne Fredericia – Vejle – Horsens – Skanderborg – Aarhus – Langå – Randers – Hobro.
Billederne viser da toget beklædes med folie, og da det er klar til at køre.
Modtaget vores allerbedste juleønskninger til jer og jeres familie & venner.
19.12.2022
Vi er som I ved gået på juleferie, og af den grund, er der ingen billeder fra togene.
Men, som der blev sagt i Vinterbyøster for mange år siden; “i sne og slud – må posten ud”.
Jørgen, Benny K. og jeg så 5051 få lagt folie på i Århus, som dog blev pålagt påny af Nonbye i Odder.
Utroligt hvad den nye fototeknik er i stand til.
11.12.2020
Disse lamper i lige i Orient Express’ens stil, vi så jo selv togene i Brussels i foråret…….
Det er sikkert at vores lamper har været billigere, men vi er stolte af, at havde indkøbt disse lamper til meget favorable priser, for vi passer på vores penge, og har altid gjort det. Vigtigt er det nu, at indkøbe pærer, der giver et varmt og gulligt lys. Det fremmer hyggen, og den skal være i Højsædet HVER dag!
Så er der hylder i det gamle toilet, hvor duge, servietter, stearinlys og andet materialer til restaurations brug opbevares. Ingen kan se at dette rum, tidligere var et toilet – flot flot udførelse………
I tirsdags eftermiddag/aften afholdte vi årets julefrokost på cafeen, først med den berømte julegløgg, og derefter med Jørgens Irish Stowe. Her er 2 af teamet nyeste medlemmer i hyggelig samtale med en af “de gamle garvede”. Gisle Larsen deltog også, som hans første møde med 15 kommende kolleger.
Der blev fint dækket op med røde servietter, og der blev spist op selvom gryden var stor.
04.12.2022
I onsdags var Dorthe, Karsten og jeg på besøg på sygehuset, hvor Gert blev indlagt om søndagen. Han har det bedre nu, end han har haft i de sidste måneder.
Han vil ikke have blomster, hvilket vi respekterede, og jeg ville ikke tage et billede af ham, så derfor må I nøjes med indgangen til afdeling C5, stue 6, hvis nogle ønsker at besøge ham.
Han fortsætter indlæggelsen og bliver måske til efter julen.
Jeg har hilst ham fra alle jer……….
Vi starter først kl. 16.00 med vores julefrokost på tirsdag den 06.12., for så har vi måske cafeen for os selv.
Gisle Larsen, nordmand, deltager i vores arrangement, som den sidst ankomne frivillig. Han har mange års erfaring som tømrer med at bygge træterrasser og andre udendørs bygninger i Norge.
Vi lægger tirsdag og torsdags holdet sammen med mandag og onsdags holdet.
Et lille stemningsbillede fra den kommende perron.
7.11.2022
I mandags fik vi besøg af konsulent Henrik fra Bent Brandt i Århus, som fortalte en spændende historie om familievirksomheden, der idag har mere end 250 ansatte i Norge og Danmark.
Henrik er udlært tjener, har arbejdet i branchen i mange år, inden at han bliver ansat hos firmaet, hvor han nu har været i 17 år. Altså en person med de kvalifikationer, som vi har stor brug for.
Han laver et forslag til indretning af de 2 køkkener, som han præsenterer for os indenfor 2 uger. Herefter vil han lave et tilbud på køkken inventar med nye og brugte dele, og vi er ikke forpligtet til at købe. Alt brugt inventar gennemgår en kritisk gennemgang, idet der gives måneders garanti.
Det bliver spændende at se forslagene.
27.11-2022
Det var en hjerteskærende værdig afsked vi tog med Palle i går i kirken, som var fyldt!
Præstens tale var meget rammende for den person, som vi kender, og der var sandelig også mange nye facetter, som vi ikke vidste. Blandt andet hans kærlighed til hans 2 børn, deres ægtefæller og ikke mindst til deres børn.
“Det mine øjne kan se – det kan mine hænder lave”, er et kendt motto som Palle har brugt mange gange. Der var ikke nogen i kirken, som kunne være i tvivl om, at han, om nogen, kunne omsætte mottoet til handling.
Sammenkomsten på Skovbakken med de utroligt mange fremmødte, dannede en ramme for at kunne smile og le, lige efter Palles smag, og her skortede det ikke på nye anekdoter.
Palle var en ener uden sidestykke, og vi kommer til at savne hans gode humør, hans spydige kommentarer, hvis andres arbejde ikke var perfektionistisk, hans engagement i vores fælles projekt, og ikke mindst hans appetit til livet.
Ære være dit minde Palle, og vi alle huske de mange gode minder, vi har haft sammen i den kommende fremtid.
13.11.2022
Politiet undersøger pt. om de kender de 2 personer, som begik hærværk mod togene. Utroligt at de gør det, mens kameraerne kører. Optagelser er meget klare, og dermed er det let at genkende manden og kvinden i midttyverne. Vi afventer deres efterforskning, inden vi måske foretager os nogle skridt i opklaringens lys.
Det var faktisk en god uge i toget, hvor vi fik hentet materialer fra Breinholt XL Byggemarked, efter at vi fik oprettet en konto, så vi fremadrettet altid kan hente materialer – til indkøbspriser. En langt bedre løsning en Bygma, selvom de ligger på den anden side af vejen.
Desværre ingen billeder fra tirsdagens og torsdagens arbejder……..
I onsdags havde vi t konstruktivt møde med Steen og Stephan, som informerede om status i Sporbyen. Der er faktisk nu kun 2 mindre parceller, som ikke er solgt, ellers er alt solgt. Spændende projekter med klyngehuse, hvor den stor hal står endnu, for nedbrydningen påbegyndes inden længe, og vil vare 6 måneder.
06.11.2022
Ved. Palle. Åse har skrevet til mig:
“Hejsa Peter. Intet nyt, er lige nu til ny rygmarvs scanning. De kan virkelig ikke fastslå helt bestemt hvor skaden kommer fra og hvad der skal gøres. Så vi fortsætter herude. Mange hilsner Åse”
————————
Så er der formiddagspause for de 3 drenge for Pauli er ham der tager billedet. Læg lige mærke til den flotte dør, der nu kan låses igen med nøgle. Tapetet, guldfarven og dugen går op i en højere enhed.
Poul Erik sætter aluminiumsplader op igen efter rengøring og maling. Farven matcher helt farven på tapetet, hvilket er ret enestående.
Vi får videoen fra Bravida, som viser, at det drejer sig om en mand og kvinde i midttyverne, der har udøvet hærværket. Det ses tydeligt, at den ene kastede en sten mod ruden, og det udvendige glas kunne ikke holde til det.
I og med at personerne er let genkendelige har Politiet måske bedre vilkår for at fange dem. Den eneste vi kan bruge videoen til, at er til at kunne genkende personernes udseende.
Det positive er, at ingen ved hvor vores videooptager står, og at alarmanlægget har virket
Steffen og hans søn Alexander kom på besøg i onsdags, og gik en tur rundt omkring togene. “Hvis ikke de skal undervogns behandles, så bliver det squ en let sag!” siger Steffen, som foreslår at de sprøjter med en brun voks, som vil dække den hvide grafitti. Undervognen behøves ej heller at blive gjort ren med en højtryksrenser!!!
“Far, hvis nu jeg bruger en weekend, så kan godt klare det alene” sagde Alexander. “Hvis du kommer, så sørger jeg for morgenmad, frokost og aftensmad” siger jeg. “Hvad skal vi have at spise”? var svaret……. FEDT!
Jeg fandt denne artikel på FB:
“Nonbye har i mange år været 3M Select Platinum Partner og er netop også blevet det på ”Rail”, som de første i Norden. Det betyder, at vores kvalitet er i topklasse – også når det gælder foliering af tog.”💪
#visuelidentitet#folie#foliedekorationer#selvklæbendefolie#dekorationer#foliepåtog#DSB
30.10.2022
Palles helbred er absolut den allervigtigste information i denne uge.
Som sagt er han og Åse kommet hjem til egen bolig efter et tilsyn i Skejby. Vi håber at de lever op til deres gode renommé. Der er mange gode udtalelser om dette hospital, og det er netop det Palle har brug for.
I den kommende uge eller næste får han lige en buket fra os alle:
Det er sandsynligt drengestreger, der for første gang har malet på vores tog efter at vi forlod Hal K.
Vi har video optagelser af hærværket, og nu overvejer vi lige, hvad vi skal gøre.Det handler om at forebygge fremtidige værkværk, det er hovedmålet, men også at give dem, der har udøvet det, en lærestreg.
Jørgen eller jeg kommer i hele næste uge.
Der oprettes en konto hos XL Byg i Vorup i morgen, så vi kan købe ind der.På onsdag kommer PAVA og kikker på mulighederne for en undervognsbehandling af de 4 toge.
Mine 7 møder, som blev flyttet i forrige uge er ved at være på plads igen.
Mødet med investorerne bliver på onsdag…
23.10.2023
Vi er ikke vant til strejker i Danmark i mange år, men det er de i Belgien. I sidste uge strejkede sikkerheds personalet i lufthavnen, og mit planlagte fly blev aflyst. Det gjorde det andet fly også i denne uge, og med fyldte fly kan jeg først komme til DK på onsdag i næste uge. Heldigvis er jeg i gode hænder hernede, men desværre har jeg måtte flytte 8 møder, og jeg ved, hvor svært det er at finde en ny mødedato.
Måske skulle vi søge om en madfar eller madmor, som kunne servere morgenmad hver morgen, og formiddagskaffen natürlich??? Det gjorde jo heller ikke noget, at der blev bagt en kage i ny og næ!
Vores nye batterier skal holdes igang på 4041 og 4241, ellers kan pladerne falde sammen iflg. specialister. Mon ikke det er det Benny undersøger mulighederne for, når vi nu ikke har strømstyrken som i hal K, lige pt.
16.10.2022
En af vores store og første sponsorer besøgte os i togene i onsdags til en video optagelse om Gardin Lis’s fantastiske virksomheds historie. I dag har hun 40 medarbejdere, og 26 Gardin busser, der kører i hele Danmark. I 1984 startede hun i Hornslet oven på en købmandsforetning, hvor hun kendte ejeren, og begyndte at sy gardiner til området…….
Poul tager på virksomheds besøg i hendes nyere og meget flotte 1400 m2 bygning i Randers Syd, hvor syerskerne og andre medarbejder bliver interviewet.
Gardin stoffet er i restorder, hvorfor vi først monterer dem i slutningen af året.
Tilbageblik til 1981-87.DSB kunne se på en tilførsel af nyt materiel i de seneste år. 195 Mr-Mdr togsæt, 7 lynettetog, 37 Me lokomotiver og 10 Ea lokomotiver. Man havde fortsat en del GM lokomotiver.i 1987 kørte DSB fortsat godstog på Tinglev – Tønderbanen. Bådtoget “Englænderen” var blevet erstattet af Mr materiel så man kunne få de sæt der kørte på Lille syd over til service i Fredericia via lyntogsturene. DSB indførte de blå sovevogne med måne og stjerner i Nattoget til Frederikshavn.
09.10.2022
Mandagen startede med endnu en præsentation af vores tog projekt, og denne gang var det seniorerne på Falbe Grunden, der havde samlet et maksimalt deltagerantal. Vi bliver nødt til at lave et nyt arrangement lidt senere for dem der ikke var plads til. Spørgelysten var enorm stor, og heldigvis trådte Per til at give hans bud, hvor vi står stærkt.
Dejligt med den fortsatte store interesse blandt Randrusianerne………
03.10.2022
Desværre er der ikke billeder fra hold Bent for ugen, men det kommer der for denne uge…….
Flot stykke arbejde med tapetseringen i selskabstoget, og nu tager panelerne sig virkelig form.
Søndag eftermiddag holdte vi et foredrag for 25 medlemmer i Dansk Broder Ordens 2 afdelinger, København og Randers.Der gik lidt koks med billederne fra dette, så derfor kan I nyde disse flotte mænd, som tilhører Randers afdelingen, der var vært ved arrangementet.
Vi blev inviteret på aftensmad, der omfattede “det store kolde bord” med ALT tilbehør.
Beboerne i Randers kommune føler sig blandt landets tryggeste. Kommunen ligger i top 10 og er blandt højdespringerne i Østjylland.
Randers Kommunes befolkningsprognose fra april 2022 peger på, at kommunens indbyggertal runder 100.000 indbyggere inden udgangen af 2023. Det er meget hurtigere end tidligere prognoser har forudset, og det skyldes, at der kommer flere tilflyttere til kommunen end tidligere forventet.
25.09.2022
Her er en tekst om renoveringen af den berømte sovevogn på Jernbane Museet i Odense.
Bemærk lige at konservatorer, eksperter i gammelt håndværk, og mange frivillige har deltaget i projektet.
På disse 3 områder står vi nu også særdeles stærk………..
I begyndelsen af 2014 ankom togvognen så omsider til jernbanemuseet. Her har publikum kunnet følge den sidste del af arbejdet, blandt andet den indvendige aptering med træpaneler, køjer, skabe, bagagehylder og vaskekummer, som ikke var nogen let opgave, fordi kupéerne er forskellige, og de mange mekaniske dele derfor også er forskellige fra kupé til kupé, fortæller museumsdirektøren.Som det sidste blev to store svungne Wagons-Lits-monogrammer i forgyldt bronze monteret på vognen i sommeren 2015. Nu kan publikum så igen spejle sig i de lakerede træpaneler og den blanke messing, når de går igennem vognen for at kigge ind i kupéerne, der er redt op med en, to eller tre køjer.Hele projektet er gennemført i samarbejde med eksterne konservatorer, eksperter i gammelt håndværk og med en uvurderlig indsats fra museets frivillige medarbejdere.
18.09.2022
Gardiner var ugens højdepunkt, syet og leveret af GardinLis, hvor Sanne hængte gardinerne op, efter at de blev tilrettet. De resterende gardiner er nu sat i produktion. Hvor er det godt at vi valgte den samme farve til de 3 farver i vognene. De matcher til LED-skærmene, og loftets beige farve, dermed øger det totalløsningen til en højere stilart.
Det andet togsæt tager også mere og mere form. Der blev tapetseret, og indgange malet i den dybblå farve.
Sådan!
Det andet højdepunkt var “Årets Høstfest”, som blev flyttet fra Karstens terrasse til toget, på grund af vejrudsigten.
Dorthe og ham var sponsor til alle øl og vine! TAK til jer begge……….Jørgen leverede kød & pølser.
Vi blev igen bevidst om hvor dejlig en atmosfære der er i vognen, og akustikken er faktisk helt i top. Solen varmede kupeen op, og skinnende, indtil den gik ned. Der vil også være sol på perronen, hvilket faktisk er ret fantastisk. Ikke mange restauranter har sol på terrassen, fra den står op til den går ned.
På en togtur i fredags opdagede jeg at vores søster står på arealerne på Ringsted station. Det vidste vi ikke, og hvor er det dejligt at se togene i deres grafitti udgave, og glæde sig over, at vores tog nu har en anden og flottere forklædning.
For første gang så jeg et vogn sæt med 6 enheder, altså i talt 18 togvogne. Stewardessen vidste desværre ikke noget om årsagen, men det er særdeles imponerende at se “Danmarks stolteste industriprodukt” i en så stor udgave forlade perronen drevet af el og diesel.
Takket være renovationsopgaven til alle S-tog fik vi påsat folie på vores tog. Hvor er der stor forskel på den gamle og nye udgave.
På FB er sovetogene fortsat meget populære, hvilket er fuldt forståeligt.
11.09.22
Som I kan se på billedet så lykkedes det Jørgen at holde gang i cigaretten, alt i mens at en lille aluminiumsliste skal fjernes.
Billederne stammer igen fra hold Karsten, hvor afmonteringen af linoleums gulvet stod på arbejdslisten for ugen, og pludselig dukker der en tegning og noget tekst op. Der er ingen af os der kan læse eller forstå det, men hvor er det en morsomhed, at arbejderne på Scandia fandt på. Måske for 40 år siden????
Poul L. og jeg har aftalt at han laver videooptagelse om GardinLis onsdag den 12.10. kl. 10,30. Det er absolut en ganske framragende ide, som bør videreføres til vores øvrige sponsorer.
På onsdag den 14.09. kl. 09.00 kommer Sanne igen med gardiner, som denne gang er tilrettet. Spændende om sy opgaven nu kan starte for alle gardinerne.
Der er kommet gang i udviklingen af togtrafikken. Ingen undren at Siemens nu står bag sovevogne med forskellige salooner.
Vi billiger med stor respekt til denne fortsatte udvikling, som vil gøre verden til en grønnere planet.
Jernbanens Venner
Fik lige en update fra en udlandsk toggruppeI’m now in Vienna at the Siemens factory, where the first new Nightjet trains are to be revealed. Here today are (1) a sleeping-car with 1 & 2 berth compartments, all with shower & toilet, (2) couchette car with three 4-berth compartments & 24 minisuites and (3) a seats car. I sneaked a peek at the compartment side of the couchette car with its distinctive window arrangement.
Vi ses på torsdag hos Karsten – husk lige at melde fra, hvis……..
Vi har indsendt en ansøgning til Salling Fonden i denne uge, som er et meget omfattende arbejde.
I får lige en opdateret præsentation af vores “Virtuelle Projekt” som har lagt stille i skuffen længe, men nu er der kommet liv i projektet igen.
03.09.22
Vi hold
er fast i torsdag den 15.09. kl. 13.00 hos Dorthe & Karsten til vores sommerfest 2022.
Vi deler udgifterne til mad og drikke med antallet af deltagere, og håber på godt vejr til en grill eftermiddag.
Ugen gik med at rykke linoleum af i begge vogne. Utroligt som det sidder fast, og det har måske aldrig været skiftet……siden bygningen i 1982.
Det siges at Jørgen efterfølgende fik ondt i ballerne, men det fortsætter sikkert ikke.
onsdags kom Sanne fra GardinLis og monterede prøvegardinerne. De skal lige tilrettes en smule inden at syningen af de resterende gardiner kan fortsætte.
I den røde saloon pynter den fine lampe, og der er enighed om, at ideen om at alle gardiner skulle havde den sammen farve er god.
Vi har pt. ingen aftale med Lis om gardiner til det andet tog, men derfor kan man jo godt prøve at se hvordan gardinerne vil tage sig ud.
Poul kan ikke stå for disse udendørs billeder, og jo der skal ryddes op mellem togene før bygningen af perronen kan begynde. Vi afventer stadig nogle tilbud på træ og fliser løsninger.